Forretningsbetingelser

Disse forretningsbetingelser er gældende for aftaleforhold mellem virksomheden Liberati Communications (LC) og virksomhedens klienter (klienten).

Grundlaget for ethvert arbejde, udført af LC for klienten, vil være et modtagelsesbrev, der fremsendes i form af en e-mail.

Disse forretningsbetingelser udgør et supplement hertil, idet de fastlægger rammerne for arbejdet, medmindre andet konkret fremgår af modtagelsesbrevet.

Såfremt et forhold er reguleret i modtagelsesbrevet, er det således dette, der er gældende.

Virksomheden Liberati Communications TVA: FR 14898874201 er registreret i Frankrig.

Alle priser til danske virksomheder er angivet ekskl. moms.

En dansk virksomhed er selv ansvarlig for at momsindberette i Danmark efter reglerne om EU-moms.

Betaling

Betaling foregår via bankoverførsel i henhold til faktura.

Da virksomheden er registreret i Frankrig, udformes fakturaen efter fransk lovgivning, hvilket vil sige, at den er på fransk, og at beløbet vil fremstå i Euro. Ved behov kan der dog fremsendes en kopi af fakturaen på dansk.

Der faktureres løbende eller ved afslutning af arbejdet. Betalingsfristen er 10 bankdage.

Honorar

Medmindre der er aftalt en fast pris for ydelsen, vil LC som udgangspunkt afregne sin assistance efter medgået tidsforbrug til den timepris, der aftales i forbindelse med indgåelse af en aftale.

Eventuelle udlæg afholdes endeligt af klienten.

Klientens afbrydelse af samarbejdet

Såfremt klienten afbryder samarbejdet før levering af produktet, faktureres det mindste beløb af enten den aftalte maks.-pris eller det anvendte tidsforbrug multipliceret med timeprisen.

Ved køb af en produktion (pressemeddelelse, artikel etc.)

Medmindre andet aftales, indeholder et køb af en produktion: Et indledende telefon- eller videomøde, forberedelse, research, interview af én kilde, telefonsamtaler, mailkorrespondance, skriveproces, én gennemgang af ændringer med kilden og én gennemgang af det færdige produkt.

Ved køb af rådgivning eller konsulentbistand på timebasis

Liberati Communications vil som udgangspunkt afregne sin assistance efter medgået tidsforbrug til den timepris, der aftales i forbindelse med indgåelse af en aftale.

I arbejdstiden indgår alt, der i en almindelig virksomhed betegnes som arbejde. Dvs. rådgivning, møder, mails, forberedelse, research, interview, skriveproces, gennemgang af materiale, ændringer osv.

Ved opsigelse af et projektsamarbejde, afregnes timeforbruget fra sidste faktura.

Ophavsret

LC har ophavsretten til de produktioner, LC leverer. Det vil sige, at klienten ikke må dele dem med andre, end dem der er aftalt.

Klienten må dog bruge de leverede produktioner alt det, den vil, idet LC altid må henvise til dem som sit eget.

LC kan efter aftale bruge klientens virksomhed og det, LC producerer for klientens virksomhed, i egen markedsføring.

Produktioner udført af virksomheden Liberati Communications skal desuden krediteres med enten Liberati Communications eller Julia Liberati ved Liberati Communications i de tilfælde, hvor det falder naturligt.

Fortrydelsesret

I det omfang klienten er forbruger har denne mulighed for at fortryde en aftale uden begrundelse indenfor 14 dage efter indgået aftale. Forbrugeren fortryder sin aftale ved at sende en mail, hvor det klart fremgår, at aftalen fortrydes, inden fristen er udløbet.

Hvis et produkt skal leveres allerede inden udløb af fortrydelsesfristen, bortfalder denne.

Er opgaven delvist udført på fortrydelsestidspunktet, faktureres et beløb, der godtgør den allerede brugte arbejdstid.

Ikke-forbrugere har ingen fortrydelsesret.

Ansvar

Et eventuelt erstatningsansvar mod LC reguleres af reglerne i dansk erstatningsret.

Et eventuelt erstatningsansvar begrænses i enhver henseende til maksimalt at kunne udgøre honoraret, der er betalt, for det i henhold til modtagebrevet udførte arbejde. 

Det skal i denne forbindelse understreges at LC ikke kan garantere nogen former for resultater, herunder hverken medieomtale, kundetilgang, mersalg eller andet.

Mislighold

Hvis den ene part misligholder aftalen væsentligt, er den anden part berettiget til at hæve aftalen uden varsel, hvis den misligholdende part ikke har afhjulpet misligholdelsen senest 14 kalenderdage efter modtagelse af skriftlig meddelelse herom.

Det udgør væsentlig mislighold, hvis klienten ikke leverer det materiale eller de informationer, der kræves, for at udføre det af modtagelsesbrevet omfattede arbejde.

Ved mislighold fra klientens side, der medfører at aftalen hæves, faktureres det mindste beløb af enten den aftalte maks.-pris eller det anvendte tidsforbrug multipliceret med timeprisen. 

Lovvalg og værneting

Aftalen mellem LC og klienten er undergivet dansk ret.

Værneting er byretten i Aalborg.

 

13/09 2021.

Liberati Communications

61 Boulevard Eugène Orieux, 44000 Nantes, France

Tlf: +33 7 49 54 44 47

Mail: kontakt@liberaticomms.dk

TVA: FR 14898874201